
Tag med på en ulden tidsrejse med MAMA Maria som guide, når vi sammen strikker os gennem historien bag husdyrhold og husflid i Danmark - fra oldtidens vildfår til den bæredygtige fremtid.
Bliv en bedre uld-håndværker
Strik historien er et sanseligt heldagskursus, som veksler mellem foredrag, praktiske øvelser og strikkehygge.
Vi skal opleve forskellige uldsorter og strikke med forskellige typer uldgarn for at blive klogere på, hvad fibrenes egenskaber fortæller os om vores forfædres livsvilkår, og hvordan disse egenskaber kommer os til gavn den dag i dag.
Målet er, at kurset skal give dig spændende indsigter og gøre dit strik både sjovere og bedre, fordi du får en ny forståelse for de fibre, du arbejder med.
Book i god tid, og få early bird-rabat!
Spar 10% på kursusprisen, når du booker plads senest 30/11-23.
Rabatten fratrækkes automatisk ved betaling og kan ikke kombineres med andre tilbud.
Efter strikkekurset har du en større viden om:
- Hvordan fårets historie er afgørende for uldens og garnets egenskaber
- Hvordan du afkoder uldens egenskaber og vælger det rette garn til dit strikkeprojekt
- Hvordan du håndterer uld, der kradser, og bedst vasker og plejer dit færdige uldstrik
- Hvordan moderne garn bliver fremstillet, og hvorfor den danske uld sendes til forbrænding
- Hvordan du orienterer dig på det uoverskuelige garnmarked, hvis du gerne vil strikke mere bæredygtigt
Heldagskursus med alt inkluderet
Kurset koster kr. 1.300,- per person, og prisen inkluderer:
- Goodiebag med garn og uldpleje
- Kompendium med strikkemønstre
- En lækker frokost
- Eftermiddagskaffe og kage
- Drikkevarer hele dagen
Undervisning ved strikkenørdet historiker
Dagens underviser er Maria, som er grundlægger og ejer af MAMA garn & uld.
Maria er oprindeligt uddannet historiker med speciale i dansk landbohistorie. Gennem de sidste par år har hun opnået en stor praktisk og teoretisk indsigt i nordiske uldsorter gennem sit arbejde med at udvikle kvalitetsgarn af dansk affaldsuld og designe strikkeopskrifter, hvor både gamle fibre og gamle strikketeknikker får nyt liv.
Foredrag og workshop i ét
Strikkekurset foregår som en vekselvirkning mellem foredrag og praktiske øvelser, hvor du får mulighed for at strikke med alle de typer uld, Maria fortæller om.
Vi skal strikke en strikkeprøve med hver enkelt garntype - alle sammen i forskellige mønstre. Her vil både være nye og gammelkendte strikketeknikker og god tid til, at du får dem alle under huden.
Lækker goodiebag med MAMAs egne garner
Garnet, som vi strikker med på dagen, er MAMAs egne uldgarner, som alle er spundet på lokale spinderier af affaldsuld fra lokale avlere.
Alt garn er inkluderet i prisen og udleveres ved kursets start i en goodiebag sammen med andre lækkerier, som du og dit garn kan nyde, når kurset er forbi.
Ønsker du at få yderligere garn med hjem, kan det købes i MAMAs showroom med 10 % rabat på dagen.
Strikkekursus i hyggelige omgivelser centralt i Ringsted
Kurset bliver afholdt på den gamle kaserne i Ringsted. Det er et smukt, fredfyldt område med velholdte murstensbygninger, gamle træer og hyggelige pausekroge.
Der er gratis parkering lige ved døren. Kommer du med offentlig transport, er der 5-10 minutters gang til nærmeste busstoppested.
Praktisk information
Antal deltagere: Max. 30 personer
Sværhedsgrad: Du skal være velbevandret i at slå masker op og strikke ret og vrang - men herudover kræves der ingen særlige strikkekompetencer, for at du kan få fuldt udbytte af kurset.
Dato: 10. februar 2024 kl. 10.00-16.00
Adresse: Garnisonen 38, 4100 Ringsted. Kurset afholdes på 1. sal uden adgang til elevator
Parkering: Gratis
Offentlig transport: Tog til Ringsted St. Herfra bus 401A mod Benløseparken til Ringsted Sygehus
Medbring: Strikkepinde str. 3-8 mm
Booking og afbestilling
Kurset betales ved bestilling, og din tilmelding er bindende. Ifølge "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a" gælder fortrydelsesretten ikke ved køb af en række særlige tjenesteydelser - heriblandt adgang til kulturelle og reakreative arrangementer.
Efter tilmelding modtager du en e-mail med link til download af din billet. Du behøver ikke printe billetten. Husk at tjekke evt. spamfilter, hvis e-mailen lader vente på sig.
Ønsker du at overdrage din billet til en anden deltager, kan dette gøres uden yderligere omkostning. Send en mail til info@mama-garn.dk med navn og kontaktoplysninger på den nye deltager senest dagen før kurset.