Oplev Lumi Hættetørklæde i vores mest eksklusive garner. Plantefarvet eller naturligt meleret - hvert eneste kit er helt unikt!
Dit strikkekit indeholder:
- 300 g MAMAs Husmandsgarn, normalpris kr. 600,- (ufarvet) eller 780,- (plantefarvet)
- 1 trykt strikkeopskrift med udførlig vejledning, normalpris kr. 65,-
Samlet normalpris: op til kr. 845,-
Strik med garn født af vores danske kulturarv
MAMAs Husmandsgarn er spundet af uld fra gamle danske fåreracer, som du i dag oplever på præcis samme måde som 1800-tallets hosekræmmere og hedebønder.
Fårene er nu udrydningstruede, og vi er stolte over at være de eneste i verden, som producerer garn af disse enestående fibre.
Du kan også strikke Lumi Hættetørklæde i den oprindelige version med ufarvet Husflidsgarn spundet af blød, fynsk lammeuld. Klik her for at se mere.
Plantefarvet i små specialpartier
Vi elsker Husmandsgarnets naturlige meleringer. Men indimellem får vi også Plantefarveren Lotte Denckert til at trylle nogle sprælske og magiske farver frem fra farvegryden. Her er altid tale om helt små partier - og de får hurtigt ben at gå på!
Blev din favoritfarve udsolgt for næsen af dig? Send dit farveønske til info@mama-garn.dk, så tager vi det med til Lotte, næste gang vi skal indfarve garn.
Strik med nye og gamle teknikker
Med Lumi Hættetørklæde har vi skabt et multifunktionelt halstørklæde, som er både sjovt og hurtigt at strikke.
Mønstret består af lodrette striber strikket i tre forskellige strukturer: perlestrik, krydset rib og knotted openwork.
Her skal du holde tungen lige i munden, men efter de første 10-15 cm sidder opskriften godt på rygraden, så du kan strikke derudaf.
Elegant og funktionelt halstørklæde
Tørklædet er designet med en indbygget hætte, som fremkommer ved, at det bredeste panel i perlestrik gradvist gøres bredere og smallere.
Det giver en god pasform, som også fungerer fortrinligt til dig, der har tendens til at blive kold om lænd eller nakke.
Kontrasten mellem stringente og strukturer og organiske former giver et spændende og legende udtryk.
Vigtigt at vide om plantefarvet garn
Ved plantefarvning af garn vil der uundgåeligt være mindre nuanceforskelle fra fed til fed. Skift hyppigt mellem dine garnnøgler, som hvis du skulle strikke striber. Så smelter nuancerne sammen.
Der kan forekomme overskudsfarve, som skylles ud ved vask. Farven smitter ikke af på ubehandlet garn.
Størrelser, mål og materialer
Størrelse: One size
Færdige mål: Ca. 28/66 x 210 cm
Strikkefasthed: 10 cm = 15 m/28 p
Pindstørrelse: Rundpind 4 mm, 60 cm
Materialer: MAMAs Husmandsgarn, 300 g