Guide til bæredygtigt strik: Sådan finder du vej i den grønne garn-jungle

Vil du også strikke mere bæredygtigt?

Bæredygtigt strik handler om at udvise ansvarlighed over for det miljø og de dyr og mennesker, som bliver påvirket af dine garnkøb.

Ulig GOTS, Øko-mærket og lignende certificeringer er der ikke en officiel kravsspecifikation, som en garnproducent skal leve op til, for at kunne kalde sine produkter for bæredygtige. Derfor kan det være svært at gennemskue, hvad det helt konkret betyder, når en webshop bryster sig af at sælge bæredygtigt garn.

Her gennemgår vi 10 bæredygtighedsparametre, som du kan have i baghovedet, næste gang du køber garn:

1. CO2-belastning
2. Genanvendelighed
3. Kemikalier
4. Emballage
5. Fragt
6. Arbejdsvilkår
7. Øko-certificeringer
8. Dyrevelfærd
9. Social ansvarlighed
10. Dit eget engagement

#1 Valg af råmateriale påvirker dit CO2-aftryk

Hvis du vil strikke bæredygtigt, skal du først og fremmest forholde dig til hvilken type fibre, du vil strikke med. Det svinger meget, hvordan forarbejdningen af forskellige typer garn påvirker vores miljø.

Eksempelvis udleder produktionen af 1 kg bomuld 8 gange så meget CO2 som en tilsvarende mængde polyester. Til gengæld fremstilles polyester af råolie og naturgas - og det er hverken godt for miljøet eller din hud.

Overordnet set regnes hør, hamp og uld som de mest miljøvenlige naturfibre.

Bedre udnyttelse af overskudsprodukter øger CO2-besparelsen

Flere små garnvirksomheder er ved at få øjnene op for, at det også er muligt at anvende spindefibre, som er et biprodukt af en allerede eksisterende produktion, i stedet for at bruge ressourcer på at udvikle dem helt fra bunden.

Den råuld, som vi spinder garn af i MAMA garn & uld, er således et biprodukt af den danske lammekødsindustri. Det er uld, som fåreavlerne ellers ville indlevere til forbrænding på lossepladsen, fordi deres afsætningsmuligheder er begrænsede og betalingen minimal.

Hvis vi kan redde blot halvdelen af den danske overskudsuld fra bålet,
reducerer vi Danmarks årlige CO2-udledning med 1.000 tons.

Det lyder flot, men reelt er det en håbløs lille mængde set i lyset af, at Danmarks samlede CO2-udledning i 2020 opløb sig til over 45 mio. tons.

Ikke desto mindre er det en målsætning, vi holder fast i. Alle store striktrøjer starter med en lille garnnøgle.

#2 Mindre affald - mere genbrug

En anden måde, vi som garnproducenter kan minimere vores CO2-aftryk på, er ved at have en mere cirkulær værdikæde. Det er en fancy måde at sige, at vi skal smide mindre ud og genbruge mere. Eksempelvis ved at spinde garn af genbrugsmaterialer.

Tre geniale genbrugsfibre:

• Gamle jeans kan kartes i stykker og spindes til nyt bomuldsgarn, fx Cewec Jeans
• Plasticflasker kan smeltes om til polyestergarn, fx Karen Klarbæks Recycled Bottle Yarn
• Løse garnrester kan håndspindes til nyt garn, fx Reused fra Kit Couture

Knuder i garnet minimerer spild

Derudover er det vigtigt at bruge rub og stub, når vi spinder fibrene. Så selv om det er drønirriterende at hæfte ender midt inde i strikketøjet, er det faktisk en god ting, hvis du støder på knuder i garnet.

Det viser, at spinderiet har gjort en indsats for at mindske sit affald ved at sammenføje overgangen fra et karteflor til et andet i stedet for at smide den del ud, som ikke rakte til en hel garnnøgle.

#3 Superwash og andre kemiske behandlinger

Naturfibre som uld og bomuld er allerbedst, når de benyttes, som de er skabt fra naturens hånd. Kemiske behandlinger medfører kun, at fibrenes naturlige kvaliteter forringes.

Alligevel myldrer det med kemiske behandlinger i garnindustrien, og selv om flere af dem er harmløse, er der også mange, der bestemt ikke er det.

Hvad er superwash?

Superwash (også kendt som mercerisering) er den mest udbredte kemiske forarbejdning af bomulds- og uldgarn. Behandlingen går ud på, at fibrenes yderste lag skrælles af og erstattes af polymer.

Med andre ord transformerer superwash dit naturgarn til et plasticgarn, så alle de naturlige egenskaber såsom isolering, åndbarhed, slidstyrke og bionedbrydelighed forsvinder.

Derfor er superwash dårligt for miljøet:

1. En superwash-behandling kræver store mængder vand og el
2. Efter behandling føres giftstoffer og mikroplast ud i spildevandet
3. Superwash-garn har sværere ved at tage imod farve, hvilket medfører øget forbrug af kemikalier i indfarvningsprocessen

Ubehandlet uld behøver ikke vaskemiddel

Formålet med en superwash-behandling er at manipulere uldgarnet, så det tåler maskinvask op til 40 grader. Men hele fidusen ved at strikke med ubehandlet uld er netop, at det er naturligt smudsafvisende og derfor kun sjældent har brug for at komme i vaskemaskinen.

Det mindsker selvsagt også kemikalieforbruget i din egen husholdning.

Industriel indfarvning kan være sundhedsfarlig

Uden at vi skal blive alt for hippie-hellige, bør det her også nævnes, at visse industrielle garnfarvningsprocesser involverer kemikalier, der er både miljøskadelige og allergifremkaldende.

Der er ingen mærkningskrav til garn, så derfor fremgår det ikke af en garnbanderole hvilke indfarvningskemikalier, der måtte være anvendt. Det betyder naturligvis ikke, at du ikke kan købe kulørt garn, hvis du vil strikke bæredygtigt. Brug din sunde fornuft, og vælg GOTS-certificeret garn, hvis du er i tvivl.

#4 Miljøvenlig emballage og print

Valg af emballage er en helt lavpraktisk måde, hvorpå man som virksomhed kan drage omsorg for miljøet, ved at emballere så lidt som muligt og vælge de miljøvenlige alternativer, selv om de måske er lidt dyrere.

Det gælder også produktionen af tryksager, hvor man kan opsøge miljøvenlige trykkerier som danske PurePrint, der er 100 % CO2-neutralt.

Der mangler fortsat miljøvenlige alternativer

På visse områder halter industrien dog fortsat bagefter med udviklingen af bæredygtig emballage. Det gælder fx cellofan, som der endnu ikke findes et reelt alternativ til.

MAMA garn & uld bruger bionedbrydelig cellofan til indpakning af vores færdige strikkekits. Men det gør ikke den store forskel i miljømæssig forstand, når det afbrændes sammen med dit øvrige restaffald på den lokale losseplads.

#5 Miljørigtig fragt er ikke-eksisterende

Tekstilindustrien er et globalt foretagende, og råmaterialer og garn fragtes frem og tilbage over tusindvis af kilometer.

Det er ikke usædvanligt, at et parti råuld opkøbes i New Zealand, spindes i Indien, indfarves i Kina og emballeres i Østeuropa, inden det ender som garnnøgle i en dansk butik.

Til gengæld foregår fragt over så store afstande typisk med containerskib, og det er den fragtform, der udgør den mindste klimabelastning. Fragt med fly er langt mere belastende, også over kortere afstande.

Vi har heller ikke fundet løsningen

Uanset hvor korte afstande, det gælder, er en vis fragt ikke til at komme uden om. Og det er svært at finde et alternativ, der ikke på en eller anden måde belaster vores miljø.

Det gælder også i vores egen virksomhed, hvor vi bruger meget tid på at besøge vores samarbejdspartnere, der alle bor så afsides, at offentlig transport er en umulighed. Til længere ture med tung last er vores eneste mulighed at låne en stor dieselbil, og det er ikke just bæredygtigt.

Kender du en miljøvenlig samkørselsordning?
Så tip os i kommentarfeltet nederst på siden!

#6 Anstændige arbejdsforhold har en pris

Der er en helt enkel forklaring på, hvorfor vi er endt med at fragte garn den halve verden rundt, selv om vi har masser af får gående i baghaven: Det er billigere. Faktisk så billigt, at en almindelig tekstilforhandler kan sælge sine produkter med 80-90 % fortjeneste.

Når det kan lade sig gøre, er det fordi produktionslandene i Asien og Østeuropa ikke har de samme fordyrende arbejdsmiljøkrav, som vi er underlagt i Skandinavien. For en kommerciel virksomhed med fokus på vækst og stordrift er det svært at se fidusen i at fravælge de billige fabrikker i udlandet, hvis alternativet medfører en halvering af overskuddet.

Forbrugeren afgør, om prisen er værd at betale

Alternativet er at lade forbrugeren betale regningen ved at hæve salgsprisen. Så kan du selv vurdere, om du synes det er værd at betale en højere pris for et garn, der er produceret lokalt, end et garn, der er importeret fra den anden side af kloden.

Men det er en svær balancegang. Hvis prisen er for høj, skræmmer det kunderne væk. Uden kunder er der ingen penge at producere for, og så må man alligevel vende tilbage til det billige spinderi, hvor arbejdsforholdene ikke var helt i orden.

Fordele ved at producere lokalt

I MAMA garn & uld har vi fra starten lagt os fast på, at alt vores garn skulle spindes lokalt. Enten hos Mats på Karlsbergsgården Spinneri i Skåne eller hos Henrik på Hjelholts Uldspinderi på Fyn.

Vi vil hellere gå på kompromis med vores fortjeneste
end med kvaliteten af vores garn og de arbejdsforhold, det bliver til under.

Det kan lade sig gøre, fordi vi er en lille organisation, der ikke behøver et stort overskud for at kunne løbe rundt.

Den korte afstand til spinderiet har vist sig at være en stor fordel. Kommunikationen og arbejdsgangen er mere enkel og fleksibel, og i sidste ende betyder det, at vores kunder får en bedre kvalitet.

#7 Økologi er ikke lig med bæredygtighed

Nu sidder du nok og tænker: Du godeste, hvor er det bøvlet. Kan jeg ikke bare købe økologisk garn, og så er det får barberet?

Der må jeg desværre skuffe dig. Øko-mærket handler kun om miljømæssige hensyn og siger ikke noget om hverken dyrevelfærd eller produktionsforhold, og begge disse er afgørende, når vi taler bæredygtighed.

Hvad er GOTS?

Hvis certificering er vigtig for dig, så gå efter GOTS-mærket, og glem alle de andre. GOTS omfatter både økologi, dyrevelfærd og social ansvarlighed og er den sværeste certificering at opnå.

GOTS-certificering indebærer grundige kontrolbesøg og bindende kontraktuelle forpligtelser, og kravene er de samme, uanset om du er en gårdbutik i Tyskland eller en fabrik i Kina.

Certificering er også en begrænsning

De omfattende kravsspecifikationer og den dyre og omstændelige proces betyder dog også, at mange små producenter må opgive at blive certificeret. Det gælder fx den lille fåreflok på billedet oven for, som ikke kan kaldes økologisk, fordi avleren ikke har kunnet skaffe et specifikt kosttilskud i økologisk form.

Faktisk er der ingen af de garnproducenter, som jeg omtaler i dette blogindlæg,
der er omfattet af en officiel mærkningsordning.

Så se dig ikke blind på certifikaterne. Ellers går du glip af rigtig mange spændende initiativer, som fortjener at blive bakket op.

#8 Øget fokus på dyrevelfærd i uldindustrien

Problematikkerne omkring dyrevelfærd bør være altafgørende for enhver, der producerer bæredygtigt garn af animalske fibre. Helt nøgternt betragtet bliver uldkvaliteten også bedre, når dyrene er sunde og velnærede.

Store regionale forskelle på dyrevelfærd

Selv om internationale organer som EU og FN har klare retningslinjer for dyrevelfærd, håndhæves disse meget forskelligt verden over. Det er endnu et argument for at tænke lokalt, når du køber garn.

Danske får og alpakaer er beskyttet af en stærk dyrevelfærdslovgivning.
Det er langt fra altid tilfældet i de lande, vi traditionelt importerer garn fra.

Tværtimod har de senere års øgede fokus på dyrevelfærd afsløret en række sørgelige tilfælde af dyremishandling i uldindustrien.

Dyremishandling foregår endnu

Det gælder særligt de store uldeksporterende lande som Australien, New Zealand, Argentina og sågar Storbritannien. Fårene får ikke den fornødne medicinske behandling, fåreklipningen er blodig og voldelig, og mulesing er stadig et helt almindeligt værn mod parasitinfektioner.

Mulesing er et kirurgisk indgreb, hvor fåret uden bedøvelse eller efterfølgende behandling
får skamferet sine kønsorganer for at undgå, at fluer lægger æg i hudfolderne.

Mens mulesing blev forbudt i New Zealand i 2018, er det fortsat fuldt ud lovligt i Australien.

Ingen ved, hvor ulden kommer fra

Selvfølgelig er der også i udlandet masser af fåreavlere, der går op i dyrevelfærd. Men som garnproducent har du ikke en jordisk chance for at vide, om det er en af dem, din uld kommer fra.

Et parti råuld skifter hænder mange gange - fra små opkøbere til større - inden det ender i en gigantisk pærevælling på det internationale marked.

Det gør det umuligt at spore, hvad det helt konkret er for nogle dyr, der har lagt krop til din uld, medmindre du personligt har fuld kontrol over din værdikæde, sådan som eksempelvis Hey Mama Wolf og Erika Knight har.

#9 Social ansvarlighed

Siden industrialiseringen tog fart i 1800-tallet har vi vænnet os til at måle en virksomheds succes på hvor stor en indtægt, den genererer. Men den målestok duer ikke, når vi taler bæredygtighed.

Her er det ikke længere profitten, men virksomhedens påvirkning af sine omgivelser,
der er det afgørende succeskriterium.

Profitten skal selvfølgelig følge med. Men den kommer først, når virksomheden har vist sit engagement og formidlet det på en måde, der vækker sympati hos kunden.

Hold øje med de gode historier

Enhver garnproducent har gennem sin virksomhed mulighed for at komme i berøring med lokalområder, hvor levestandarden er en anden end herhjemme. Det er dog langt fra alle, der vælger at gøre noget ved det.

På den anden ende af skalaen er der garnproducenter, hvis hele eksistensgrundlag hviler på et ønske om bedre livsvilkårene i den tredje verden.

Særligt tre brands fortjener at blive fremhævet:

• White Nile Cotton drevet af danske Birgit Bonnichsen har oplært ugandiske farmere i at dyrke økologisk bomuld, som håndspindes af kvinderne i den lokale landsby
• Frisenvang drevet af danske Marianne Frisenvang opkøber garn, strik og klæde direkte af peruvianske alpaka-avlere og småvirksomheder
• Cowgirlblues drevet af sydafrikanske Bridget Henderson beskæftiger kvinder fra Cape Towns fattigkvarterer med håndspinding og -farvning af garn

Gevinsterne ved socialt engagement er vanskelige at stille op i grafer og kurver. Men det gør dem ikke vanskeligere at relatere til. Det handler om følelser, værdier og menneskesyn. Hvis den slags er vigtigt for dig, så støt dem, der har det lige sådan.

#10 Ingen kan gøre alt - alle kan gøre noget

Hvis du har læst med helt hertil, sidder du nok tilbage og er en lille smule forpustet. Og det er helt okay. Bæredygtigt strik er et komplekst emne, og der er frygteligt mange parametre, der spiller ind - også flere, end jeg har opremset her.

Det budskab, som jeg allermest håber, du vil tage med herfra, nævnte jeg allerede i indledningen: Bæredygtighed er ikke en tjekliste. Bæredygtighed betyder blot, at du som forbruger tænker ansvarlighed over for miljø og mennesker ind i dine købsvaner i det omfang, det giver mening for dig.

Bæredygtighed er ikke enten/eller

At lave bæredygtigt strik er ikke ensbetydende med, at du skal flytte på landet og købe en flok får (medmindre det tilfældigvis er det, du går og drømmer om).

Vedholdenhed er vigtigere end volumen. Hellere gå et lille skridt i den rigtige retning, og blive ved med at gå, end at tage for store skridt og give fortabt undervejs.

Her er vores 10 genveje til mere bæredygtigt strik:

1. Vælg et naturgarn med lavt CO2-aftryk
2. Brug genbrugsfibre, hvis du vil strikke med bomuld eller syntetiske stoffer
3. Drop superwash, og vask kun dit strik, når det er strengt nødvendigt
4. Undgå plasticemballage og overflødig udsmykning
5. Vær opmærksom på hvor store afstande, dit garn fragtes over
6. Tag afstand fra produktionslande med ringe dyrevelfærd
7. Brug GOTS-mærkatet, men støt også de bæredygtige mikro-producenter
8. Køb garn fra lande med fair arbejdsforhold
9. Støt virksomheder, der støtter gode formål
10. Træf realistiske valg, og hold ved dem

Hvad betyder bæredygtighed og bæredygtigt strik for dig?
Del dine tanker i kommentarfeltet herunder!

Henvisninger:

GOTS
UNCAHP
Klimarådet
Tekstilbiologi
Miljøstyrelsen
Tænketanken Concito
Landsforeningen Dansk Fåreavl
EU-Kommissionens SuperWool-projekt
Brancheforeningen Dansk Mode & Textil
DAKOFA – Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer