Digital strikkeopskrift. Efter bestilling modtager du en e-mail med link til download af PDF-fil.
Forkælelse til trætte fødder
Forkæl dine fødder med et par bæredygtige hyggesokker helt uden nylon, superwash eller anden syntetisk behandling. Opskriften er hurtig og nem at gå til også for dig, der aldrig har strikket sokker før.
10% rabat på originalgarnet
Når du køber en strikkeopskrift designet af MAMA garn & uld, får du altid 10% rabat på det garn, der anvendes til din model.
Din personlige rabatkode står i din strikkeopskrift.
Angiv koden ved bestilling, så fratrækkes rabatten automatisk. Rabatten gælder kun nye ordrer og kan ikke kombineres med andre tilbud. Koden kan benyttes én gang per kunde.
Klik her for at købe originalgarnet til denne strikkeopskrift.
Strikkede strømper er ultimativ velvære
Det er ikke så lidt, vores fødder skal stå model til hver dag. Måske derfor føles det ekstra intenst, når netop vores fødder får lidt ekstra kærlighed. Om det er et fodbad, en ny fodcreme eller et par ekstra bløde sokker, så giver det bare et sug af velvære i hele kroppen.
Sundt garn giver sunde fødder
Gotlandsk Begyndersok strikkes med MAMAs Gotlændergarn, som består af 100 % ubehandlet uld fra gotlandske pelsfår. Det giver dig et par åndbare og slidstærke sokker, der former sig efter din fod allerede første gang, du tager dem i brug. Sålen vil efterhånden begynde at filte let, hvilket gør den endnu mere stærk.
Den ubehandlede pelsuld er naturligt smudsafvisende og behøver sjældent vask. Hæng dine strømper til udluftning, hvis du vil friske dem op.
Klik her for at købe originalgarnet til denne strikkeopskrift.
Strikkede strømper for begyndere
Strikkeopskriften er udviklet til dig, der drømmer om at hoppe med på strømpe-trenden, men ikke helt kan overskue, hvor du skal tage fat. Opskriften er grundig og detaljeret og anvender kun de mest enkle teknikker, så du hurtigt kan opleve glæden ved at tage dine færdige strikker i brug - og måske oven i købet få mod på at kaste dig ud i mere avancerede strømpeopskrifter.
Derfor skal du vælge strømpegarn uden nylon
Det meste andet strømpegarn på markedet er fyldt med kemikalier, som hverken er sunde for dig eller miljøet. Først og fremmest fordi strømpegarn gerne fremstilles af billig uld, som ikke er særligt slidstærkt.
Derfor er det nødvendigt at tilføre nylon til garnet. Og da syntetiske stoffer som nylon ikke er åndbare, resulterer det i svedige tæer og sure sokker.
Nej tak til superwash-behandlet garn
Den dårlige lugt kan kun fjernes ved hyppig maskinvask, og derfor er det nødvendigt at superwash-behandle de nylonbaserede strømpegarner.
Superwash er en (yderst miljøskadelig) kemisk behandling, hvor fibrenes ydre lag skrælles af og erstattes med polymer (plastic), for at garnet kan maskinvaskes ved 40 grader.
Med andre ord er denne type strømpegarn først spundet af plastic og efterfølgende overtrukket med plastic. Det mener vi altså ikke, at der er ret meget velvære i.
Størrelser, mål og materialer
Størrelse: 36-39 (40-43)
Færdige mål: Tå-hæl 23 (26) cm, skaftvidde 19 (24) cm
Strikkefasthed: 10 cm = 24 m/23 p i rib
Pindstørrelse: Strømpepinde 3,5 mm
Materialer: MAMAs Gotlændergarn, 200 g