Dette er en digital strikkeopskrift. Umiddelbart efter bestilling modtager du en e-mail med link til download af PDF-fil.
Husk at tjekke evt. spamfilter, hvis strikkeopskriften lader vente på sig.
Lær at designe og filte dine egne sutsko
Strikkeopskriften på MAMAs Filtede Futter er fuld af huller, som du selv skal udfylde, inden du begynder at strikke.
Her skal du nemlig prøve at fremstille et par formstøbte sutsko af valket klæde med udgangspunkt i dine personlige mål og din egen vaskemaskines valkeevne.
Det eneste, du skal strikke, er to flade firkanter, som du efterfølgende valker og vikler om foden. Strikkeopskriften gennemgår grundigt hele processen fra start til slut.
Glæd dig til at blive klogere på:
- Hvordan du tester din vaskemaskines valkeevne og finder den rette strikkefasthed
- Hvordan du tager dine mål og omsætter dem til maskeantal
- Hvordan du udregner din personlige strikkeopskrift
- Hvordan du formgiver dine filtede futter og bedst tager vare på dem
Formstøbte futter er ikke det samme som filtede sokker
De fleste filtede sutsko starter tilværelsen som et par overdimensionerede sokker, der afstives med en kogevask.
Det er en glimrende fremgangsmåde til generisk strik, men hvis du ønsker dig et reelt par sko, som sidder godt og komfortabelt til på foden, skal du først formgive den efter, at dit strik er blevet filtet.
Universal opskrift til alle fodtyper
Alle fødder er forskellige. Lange, smalle, skæve og med alle mulige mærkværdigheder, som sokker i standardmål ikke kan tilgodese.
Det kan du til gengæld, når du arbejder med valket klæde. Her bliver skævhederne automatisk den form, som dit fodtøj støbes efter. På den måde kan du skabe sutsko med perfekt pasform til selv de mest besynderlige fødder, du måtte støde på.
Materialer
- 100 g rækker til en lille børnefod
- 200 g rækker til en voksen damefod
- 300 g rækker til et par rigtig store mandefødder