MAMAs Husmandsgarn
MAMAs Husmandsgarn
MAMAs Husmandsgarn
MAMAs Husmandsgarn
MAMAs Husmandsgarn
MAMAs Husmandsgarn
MAMAs Husmandsgarn
MAMAs Husmandsgarn
MAMAs Husmandsgarn
MAMAs Husmandsgarn
MAMAs Husmandsgarn
MAMAs Husmandsgarn
MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn
  • Indlæs billede til gallerivisning MAMAs Husmandsgarn

MAMAs Husmandsgarn

Normalpris
200 kr
Udsalgspris
200 kr
Normalpris
260 kr
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusiv moms.

MAMAs Husmandsgarn er et rustikt garn med et levende, naturligt farvespil. Garnet er spundet af sjælden uld fra gamle danske fåreracer. Det giver dig den optimale beskyttelse mod netop vores vejr.

GARN FRA GAMLE DANSKE FÅRERACER

MAMAs Husmandsgarn har ført os på en omfattende rejse i både tid og sted. Vi har været landet rundt for at finde de dygtigste avlere og kigget dybt i kulturhistorien for at forstå kompleksiteten af vores gamle, danske fibre.

Alle disse erfaringer glæder vi os til at dele med dig.

Plantefarvet garn i specialpartier

Vi elsker Husmandsgarnets naturlige meleringer. Men indimellem får vi  også Plantefarveren Lotte Denckert til at trylle nogle sprælske og magiske farver frem fra farvegryden. Her er altid tale om helt små partier - og de får hurtigt ben at gå på!

OBS! Venteliste på udsolgte partier

I forbindelse med lanceringen af MAMAs Feinsmeckerfichu er flere af vores plantefarvede partier blevet revet væk.

Lotte har heldigvis sagt ja til at tage endnu en tørn ved farvegryderne, så der er nu åbnet op for forudbestilling via venteliste.

Din ordre betales ved bestilling og forventes afsendt i slutningen af maj. Dette gælder for farverne akeleje, lupin, smørblomst og petroleum.

Bemærk: Ved plantefarvning vil der uundgåeligt være mindre nuanceforskelle fra fed til fed. Skift hyppigt mellem dine garnnøgler, som hvis du skulle strikke striber. Så smelter nuancerne sammen. Der kan forekomme overskudsfarve, som skylles ud ved vask. Farven smitter ikke af på ubehandlet garn.

VÆGT, LØBELÆNGDE OG STRIKKEPINDE

Uldtype: 100% ubehandlet uld fra danske ertebøllefår, marskfår og sånefår.

Oprindelsessted: Farsø, Ishøj, Aabenraa og Glamsbjerg

Spinderi: Hjelholts Uldspinderi, Fyn

Vægt: 100 g

Løbelængde: 275 m

Strikkefasthed: 10 cm = masker/pinde

Anbefalet pindestørrelse: 4-5 mm

Vask: Kan maskinvaskes på uldprogram.

DET GRÅ HUSMANDSGARN: WINDBREAKER FRA DEN JYSKE HEDE

Vores gråmelerede Husmandsgarn er spundet af ren ertebølleuld.

Ertebøllefåret er det mest autentiske af de danske får. Der er kun et par hundrede får tilbage, og de er aldrig blevet krydset med andre racer, så deres uld er præcis den samme som den, der blev strikket med på den jyske hede for 250 år siden.

I al denne tid har ertebøllefåret gået frit omkring i de vindomsuste landskaber ved Limfjorden, og det har givet fået en ualmindeligt varm og slidstærk uld.

Anne og Jakob reddede ertebøllefåret fra udryddelse

Vi har hentet vores ertebølleuld hos Anne og Jakob i Farsø ved Aars. Sammen med Jakobs far har de egenhændigt stået for at retablere ertebølleracen, som der kun var 7 moderdyr tilbage af, da de overtog bestanden for 25 år siden.

I dag formidler Anne og Jakob avlsdyr til adskillige mindre hobbyavlere i hele landet. Deres egen bestand tæller ca. 50 dyr, som i sommerhalvåret græsser ved egnens solcelleanlæg, så der ikke skal sprøjtes med ukrudtsgift for at holde bevoksningen nede.

Klik her for at læse mere om ertebøllefårets historie på Ertebølleforeningens hjemmeside.

DET RØDBRUNE HUSMANDSGARN: PELSEN FRA NORDSJÆLLAND

Vores sortbrune Husmandsgarn er spundet af ren uld fra det nordsjællandske sånefår.

Sånefåret er den nyeste danske fårerace. Den blev fremavlet i 1970'erne specifikt med henblik på naturpleje i Nordsjælland og er designet til at skulle gå ude året rundt uden brug af tilskudsfoder.

Fåret giver derfor rigtigt meget uld, som tilmed er lidt mere blød og elastisk end de ældre racers.

Målrettet avlsindsats bevarer den danske kulturarv

Bestanden af sånefår i Danmark er desværre tilbagegående. Fåret holdes primært som en del af små hobbybedrifter, hvor fårene mere eller mindre tilfældigt krydses med andre racer afhængigt af hvilken type vædder, der kan lånes fra år til år.

Vi har hentet vores såneuld hos Anette i Aabenraa og Anne Katrine i Glamsbjerg, som begge har prioriteret en målrettet avlsindsats for at bevare det renracede sånefår.

Klik her for at læse mere om sånefårets historie på Såneforeningens hjemmeside.

DET HVIDE HUSMANDSGARN: REGNJAKKE FRA VADEHAVET

Vores flødehvide Husmandsgarn er spundet af ren uld fra sønderjyske marskfår.

Ligesom ertebøllefåret hører marskfåret til de helt oprindelige danske fåreracer. Marskfåret har været at finde omkring Vadehavet i mindst 300 år og har udviklet en stærkt vandafvisende uld som beskyttelse mod områdets fugtige klima.

Marskfåret leverer ekstremt meget uld. hele kroppen - inklusive ben og hoved - er dækket af hår, som snildt kan blive 15-20 cm lange på et år. Jævnlig klipning er derfor afgørende for dyrets trivsel.

Sønderjyske marskfår værner om Køge Bugt

Vi har hentet vores marskuld i Ishøj Dyrepark, som har landets største bestand af sønderjyske marskfår. Dyreparken er etableret som et led i Ishøj Kommunes klimaindsats.

Alle parkens dyr varetager naturpleje på forskellige lokaliteter i kommunen. De sønderjyske marskfår græsser primært på  strandengene ved Køge Bugt, hvor de sikrer, at engene ikke gror til, og at der kommer en naturligt varieret plantesammensætning.

Klik her for at læse mere om Ishøj Dyrepark på Ishøj Kommunes hjemmeside.

MAMAS HUSMANDSGARN ER KRÆS FOR KENDERE

Lad det være sagt med samme: MAMAs Husmandsgarn er ikke for enhver smag. Har du sart hud, eller bryder du dig generelt ikke om følelsen af ubehandlet fåreuld, skal du vælge en anden garntype.

Men påskønner du et slidstærkt og varmt garn, der samtidigt kommer med en fascinerende historie, så skynd dig at afgive en bestilling. Vi har begrænset mængde fed på lager og kan aldrig forudsige hvilke nuancer uld, næste års lam vil give os.