Perfekt til blocking af dine nystrikkede strømper, så de bliver helt ensartede. Hosetræet kan justeres, så foden er kortere eller længere alt efter strømpens størrelse.
Køb 2 - få den ene til halv pris
Den supersmarte sokblocker er håndlavet lokalt i træfinér med laserindgraveringer, der hjælper dig med at sikre, at strømpen får de rette mål.
Bestiller du 2 hosetræer, får du det ene til halv pris. Rabatten kan benyttes én gang per ordre og kan ikke kombineres med andre tilbud.
Kombineret sokblokker og pindemåler
Derudover har vi integreret en pindemåler, hvor du kan tjekke størrelsen på dine strikkepinde. Bare fordi det er ret smart.
Sampak med hosetræ og strømpegarn
Få ekstra værdi for pengene, og køb dit hosetræ som sampak med vores eftertragtede strømpegarn. Så kan du få gang i strømpestrikningen med det samme. Klik her for at se mere om MAMAs Strømpekit.
Sådan blocker du dine strømper
Når du har strikket din strømpe færdig, lægger du den i blød i lunket vand tilsat en smule uldsæbe i højst et kvarters tid.
Pres vandet fra - uden at vride strømpen. Rul strømpen ind i et gammelt håndklæde, så det former en pølse, og hop lidt på den, så det sidste væde presses fra.
Indstil hosetræet til den ønskede størrelse, træk sokken på, og lad den hænge frit, indtil strømpen er tør.
OBS! Brug først hosetræet, når strømpen er let fugtigt. Hosetræet er lavet af træ og vil slå sig, hvis sokken er helt våd.
Hvad er et hosetræ?
Et hosetræ er endnu en af de smarte anordninger, som er gået i arv fra landbosamfundets tid. Oprindeligt udformede landsbyens snedker hosetræet efter hver enkelt persons fod.
Dengang var der ikke noget, der hed standardstørrelser eller målebånd, så det var den eneste måde, hvorpå man kunne sikre sig, at strømpen ville passe korrekt.