Drømmer du om at spinde dit eget garn? Så start med en håndten. Det giver dig føling for teknikken og hurtige resultater.
Håndtene velegnet for begyndere
Vores håndtene er lavet af trædrejer Bent i Slagelse, og hver eneste ten er unik. De er topvægtet i amerikansk stil med en god balance og et glat finish, der giver optimale spindebetingelser.
Tenene vejer ca. 60-80 g og er lette at håndtere. Afhængigt af din teknik kan det færdige garn normalt strikkes på pind 3-6 mm.
Vedligehold: Smør håndtenen med lidt olie en gang om året - så holder den evigt.