Håndlavet uldsæbe med lanolin

Håndlavet uldsæbe med lanolin

Normalpris
10 kr
Udsalgspris
10 kr
Normalpris
10 kr
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusiv moms.

Nu er den her! En ordentlig uldsæbe. Uden kemikalier, duft og anden ballade. Bare sæbe - håndlavet med kærlighed. Ét glas rækker til ca. 50 gange håndvask. Også velegnet til maskinvask.

Sådan vasker du ubehandlet uld

Opløs en halv teskefuld uldsæbe i håndvarmt vand, og læg dit strik i blød i et kvarters tid. Pres nænsom væden fra.

Rul dit strik ind i et gammelt håndklæde, og hop et par gange på pølsen, så den sidste væde presses ud.

Lad dit strik tørre færdigt på et fladt underlag, evt. udspændt.

Hvorfor skal der lanolin i uldsæbe?

En god uldsæbe med lanolin er et must, når du vasker garn spundet af ubehandlet uld fra får og lam. Lanolin gør dit strik stærkere, blødere og mere smudsafvisende.

Lamme- og fåreuld indeholder naturligt lanolin, og vask med lanolin giver ulden et ekstra boost, der fremmer de naturlige egenskaber.

Uldsæbe fra Blue Mountain Sæbeværksted

Vores uldsæbe er håndlavet af Rikke i Blåbjerg på den jyske vestkyst. Et glas indeholder 100 g/120 ml.

Uldsæben indeholder:

  • Natriumtalg (SCI-80) udvundet af kokosolie, pH-værdi ca. 6
  • Lanolin
  • Demineraliseret vand

Enkelt, mildt, bionedbrydeligt og effektivt.

Så meget uldsæbe skal du bruge

Uldsæben fra Blue Mountain Sæbeværksted er meget drøj i brug. Til almindelig håndvask (8-10 liter vand) skal du kun bruge en halv teskefuld.

Maskinvask af uld

Opløs en teskefuld uldsæbe i en kop vand, og hæld blandingen i vaskemaskinens sæbebeholder. Vask ved maks. 30 grader.

Følg altid producentens anvisninger, når du vasker dit strik i vaskemaskine. Er du i tvivl, så start med at vaske en strikkeprøve.

Sådan undgår du, at dit strik krymper

Uld tåler både meget varmt og meget koldt vand, men ikke temperaturskift. Ved maskinvask skal du sikre dig, at vandet har den rette temperatur, når det kommer i kontant med dit strik inde i tromlen, og ikke opvarmes efterfølgende. Ellers vil ulden krympe og filte.