En rustik fiber, der giver et stærkt garn i en mat, råhvid nuance. Ulden er økologisk og gør sig også fremragende som fyld i bamser og pudevår. Sendes i karteflor à ca. 100 g.
Spændende spindefibre til eksperimenter med rok og ten
Disse spindefibre er en sjov udfordring for de mere rutinerede håndspindere. Ulden fra østfrisiske malkefår adskiller sig markant fra andre uldsorter og kan spindes både hårdt og løst, så du kan lege med forskellige teknikker.
Økologisk uld fra Møn
Ulden stammer fra Hårbølle Mejer på Møn, der laver gourmetoste til danske Michelinrestauranter. Vi har sorteret og renset ulden i hånden, hvorefter den er vasket og kartet af Mats på Karlsbergsgården Spinneri uden for Lund.
Vi anvender selv denne type uld til MAMAs Strømpegarn. Klik her for at se mere.
Spindefibre eller bamsefyld
Ulden fra østfrisiske malkefår er kendetegnet ved en høj spændstighed og slidstyrke. Den filter ikke og holder formen godt, så kartefloret er også særdeles velegnet som fyld i hjemmelavede bamser, hæklet legetøj og lignende.